Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Fanø Sommerkoncerter 2018 Koncert nr. 7

august 9 kl 19:30 - 21:30

Kr. 130 - Kr. 150

Lars Ulrik Mortensen Trio

Tre af Europas mest fremtrædende barokmusikere – violinisten Cecilia Bernardini, dulcianisten Jane Gower og cembalisten
Lars Ulrik Mortensen – har dannet et nyt ensemble med det formål at udforske et ofte overset område af musikhistorien. Trioens
fokus ligger på musikken fra 1600- tallet, en periode hvor ”ingenting var givet”, men som var præget af nytænkning, eksperimenter
og en gradvis udvikling af et nyt musikalsk sprog som bestemt ikke altid foregik efter én ret linje. Ensemblet er
yderligere specielt ved at involvere dulcianen – forløberen for fagotten – som på dette tidspunkt, og i modsætning til sin
mere adstadige senere slægtning, ansås for en fuldt ligeberettiget partner til violinen hvad angår virtuositet, farverigdom og
udtryksfuldhed.
Vi forsøger i vores programlægning at give et indtryk af periodens næsten uudtømmelige musikalske variation: Fra Castellos og Fontanas tidlige italienske eksperimenter med deres nærmest folkemusikagtige vildskab, over Schmelzers og Rosenmüllers mere indadvendte og sødmefulde tonesprog til den nærmest episke dybde hos Biber eller Muffat.
Fra Tyskland til Italien, fra improvisation til kontrapunkt, fra alvor til morskab og fra det umiddelbare til det svimlende komplekse: En rejse ind i det ukendte som er udfordrende og givende for musikerne og som i vores erfaring er en fascinerende overraskelse for et moderne publikum.

Detaljer

Dato:
august 9
Tidspunkt:
19:30 - 21:30
Pris:
Kr. 130 - Kr. 150
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Fanø Sommerkoncerter
Telefon:
+4551509399
E-mail:
info@fanokoncerter.dk
Hjemmeside:
www.fanokoncerter.dk

Sted

Sønderho kirke
Sønderho Strandvej 1A
Fanø, 6720 Danmark
+ Google Map
Telefon:
+4551509399
Hjemmeside:
www.fanokoncerter
DanishEnglishGerman