Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Strygekvartetten Gaia

tirsdag 4. juli 2017 kl 19:30

DK130 - DK150

Fanø Sommerkoncerter 2017

Gaia Strygekvartet fandt sammen i 2016, og har hurtigt udviklet sig til en eftertragtet kvartet, der i år er blevet inviteret til at spille mange koncerter rundt i landet. Et ensemble bestående af musikere, der, til trods for deres unge alder, allerede har modtaget flere priser. Det er faktisk noget af en “supergruppe”!

Kirstine Schneider, (violin), er født i 1993 og studerer nu hos professor Serguei Azizian på DKDM. Hun har desuden deltaget i masterclasses med bl.a. Nikolaj Znaider, Hilary Hahn, Benjamin Schmied og Gerhard Schultz. Hun har modtaget undervisning hos store strygekvartetter som Juilliard String Quartet, Tokyo String Quartet og Emerson String Quartet. Hun er modtager af en lang række priser bl.a. Sonnings Talentpris, 3. pris ved Den Danske Strygerkonkurrence, Jakob Gade Fondens Talentpris, Van Hauens Talentpris og Odd Fellows musikpris. Den 28. oktober 2016 modtog hun Copenhagen Phil’s Udviklingsfonds Pris, der uddeles til særligt talentfulde unge danske musikere.

Kern Westerberg, (violin), er født 1993, og fik violinundervisning allerede som 4-årig. Kern er aktuelt i færd med at afslutte sine studier hos Prof. Serguei Azizian på DKDM. Kern Westerberg har vundet mange priser, danske såvel som internationale, heriblandt 1. pladsen og ”Grand Prize” for ekstraordinær udførelse i Jacob Gade Violin Competition i 2010, guldmedalje i Berlingske Tidendes ”Classical Music Competition” og 1. prisen i DR’s konkurrence ”Spil for Livet 2011. Kern Westerberg spiller på en violin, bygget i 1697 af Giovanni Grancino, (1639-1709), udlånt af Augustinus Fonden.

Jonathan Algot Swensen, (cello), begyndte at spille cello som 7-årig. Nu går han på DKDM og får undervisning af Toke Møldrup. Blandt de mange priser, han har modtaget, kan nævnes en andenplads i DRs ’Spil for livet’-konkurrence i 2011, guld i Berlingskes talentkonkurrence i maj 2012, Jacob Gades Talentpris 2013, 1. pris i Øresunds Solist 2015, og senest har han vundet Den danske Strygerkonkurrence i 2016, samt P2 Talentprisen samme år.

Nicholas Algot Swensen, (bratsch), er 17 år gammel og startede med at spille bratsch, da han var seks år. Han går i 2.G på Sankt Annæ Gymnasium og går på Københavns MGK på 3. årgang. I marts 2015 blev Nicholas optaget i professor Barbara Westphals klasse på Lübecker Musikhochschule, som jungstudent. Han vandt i 2014 talentpris og guld i Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence og er endvidere prisvinder i Øresunds Solist-konkurrencen i 2015. Derudover var Nicholas modtager af Jakob Gade Legatets talentpris 2014

 

Program

Ludwig v.Beethoven: Strygekvartet i F-dur, op 18 nr 1

-Allegro con brio

-Adagio affettuoso ed appasionato

-Scherzo. Allegro molto

-Allegro

 

D. Shostakovich: Strygekvartet nr. 3 i F-dur, op. 73

-Allegro

-Moderato con moto

-Allegro non troppo

-Adagio

-Moderato

Pause

M.Ravel: Strygekvartet i F-dur

-Allegro moderato – très doux

-Assez vif – très rythmé

-Très lent

-Vif et agité

Detaljer

Dato:
tirsdag 4. juli 2017
Tidspunkt:
19:30
Pris:
DK130 - DK150
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Fanø Sommerkoncerter
Telefon:
+4551509399
E-mail:
info@fanokoncerter.dk
Hjemmeside:
www.fanokoncerter.dk

Sted

Nordby kirke
Hovedgaden 105A
Fanø, 6720 Danmark
+ Google Map
DanishEnglishGerman