
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
David Munk-Nielsen, klaver – Nordby kirke
tirsdag 10. august 2021 -19:30 - 21:30
150Kr.
David er født i 1998 i København og begyndte at spille klaver som 5-årig hos Mark Schneider. Som 6-årig medvirkede han i TV-udsendelsen “Mig og min alder”, der handlede om hjernens udvikling, hvor han bl.a. spillede sin første Chopin-vals. Fra David var 9-16 år modtog han undervisning hos professor Anne Øland, indtil han som 16-årig blev optaget på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han studerede hos Søren Rastogi og Jakob Bahr. David blev i juli 2017 optaget på Sibelius-Akademiet i Helsinki, hvor han nu studerer hos professor Erik T. Tawaststjerna. David er prismodtager ved flere danske og internationale konkurrencer. I 2010 vandt han 1. præmie ved Nordsjællands klaverfestival. I 2011 deltog David i den internationale klaverkonkurrence, Bang & Olufsen PianoRAMA-Competition, hvor han som den yngste blev udtaget blandt 148 unge pianister fra hele verden. I den sammenhæng optrådte han både i DR’s P2 og i TV2. I april 2015 vandt David guldmedalje ved Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence, og i marts 2017 deltog David i ”The 8th Nordic Piano Competition” for nordiske pianister under 30 år, hvor han modtog prisen for bedste fortolkning af et romantisk værk, da han opførte Liszts sonate i h-mol. I marts 2018 vandt David 1. pris ved konkurrencen ”VIII International Stasys Vainiūnas Competition for Pianists and Chamber Ensembles” i Litauen samt en specialpris for bedste opførelse af et litauisk stykke. I februar 2019 modtog David Grand Prix ved den interne klaverkonkurrence, ”Helmi Vesa”, for alle pianister på Sibelius-Akademiet, hvor han fik overrakt et mini sølv-klaver med sit navn indgraveret. Det har tidligere tilhørt den finske komponist Selim Palmgren. I marts 2019 vandt David 2. pris i Aarhus International Piano Competition samt 2 specialpriser (Carl Nielsen og EMCY-pris).
Program:
J. S. Bach: Partita nr. 5 i G-dur, BWV 829
– Praeambulum
– Allemande
– Corrente
– Sarabande
– Tempo di menuetto
– Passepied
– Gigue
L. v. Beethoven: Sonate nr. 32 i c-mol, op. 111
– Maestoso – Allegro con brio ed appasionato
– Arietta: Adagio molto semplice e cantabile
—PAUSE—
M. Ravel: Gaspard de la Nuit
– Ondine
– Le gibet
– Scarbo
F. Chopin: Ballade nr. 4 i f-mol, op. 52