Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Natalie Clein, cello and Cedric Pescia, Klaver – Nordby kirke

juli 20 -19:30 - 21:30

150Kr.

Obs. Ingen optakt pga. Radio Transmission. DR’s teknikere skal arbejde i kirken om eftermiddagen.  Aftenkoncert kl. 19.30.

Natalie Clein er en af tidens mest fremtrædende engelske cellister, kendt for både dybt indfølte fortolkninger af det klassiske repertoire og et levende engagement i moderne musikformer. Hun har uropført værker af Peter Maxwell-Davies og har bestilt og uropført værker af yngre britiske komponister som Thomas Larcher, Brian Elias og Dobrinka Tabakova. Født i 1977 i en musikalsk familie, hvor moderen var professionel violinist, fik hun sin første lille cello som 6-årig, og efter studier på Royal College of Music studerede hun videre hos Heinrich Schiff i Wien.

I 1994 blev hun kåret som ’Young Musician of the Year’ af BBC, og i 1997 gav hun sin debutkoncert ved ’The BBC Proms’ med Roger Norrington som dirigent. Siden har hun spillet med alle de førende orkestre i England og med en imponerende række af fremragende dirigenter, heriblandt Charles Mackerras, Neville Marriner, Sir Andrew Davis og Gennadi Rozhdestvensky. Natalie Clein har gjort sit navn og sin kunst kendt verden over gennem turneer i Europa, USA, Canada, Sydamerika og Australien/New Zealand. Hendes kammermusikalske karriere har ført til samarbejde med kunstnere som Martha Argerich, Ian Bostridge, Melvyn Tan, Lars Vogt og Isabelle Faust, samt til samspil med ensembler som Belcea Quartet, Takács Quartet og Nash Ensemble.

I 2015 blev hun for 4 år ansat som ’Artist in Residence and Director of Musical Performance’ ved Oxford University.

Natalie Clein er derudover kunstnerisk leder af sin egen kammermusikfestival i Purbeck i grevskabet Dorset ikke langt fra fødebyen Poole. Hun har høstet flotte anmeldelser for sine CD-udgivelser på plademærkerne EMI og Hypérion, heriblandt Cellokoncerterne af Camille Saint-Saëns og værker af Bruch, Bloch, Ligeti og Dallapiccola.

Natalie Clein er professor ved ”Royal College of Music” i London og ved “Hochschule für Musik und Theater“, Rostock.

Ved nytårskuren i 2021 blev hun udnævnt “Officer of the Order of the British Empire”, (OBE), for sin indsats for musikken.

Natalie Clein spiller på en cello fra 1777, “Simpson”, fremstillet af G.B. Guadagnini, (cellobyggernes ”Leonardo da Vinci”).

 

Pianisten Cédric Pescia er af fransk og schweizisk herkomst, født i Lausanne. Han studerede på Musikkonservatorierne i Lausanne og Genève og senere ved ”International Piano Academy, Lake Como”. Supplerende studier foregik hos Daniel Barenboim, Dietrich Fischer-Diskau, Christian Zaccharias og Alban Berg Quartett. I 2002 blev han ‘First Prize Winner’ ved Gina Bachauer International Artists Piano Competition i Salt Lake City. Hans koncertturneer, både som solist og i samarbejde med førende orkestre, har bragt ham rundt i Europa, Kina, Sydamerika, Nordafrika og USA, og han har optrådt ved en række berømte musik-festpil. Heriblandt Luzerne Festival, Schleswig-Holstein Musik Festival, Davos Festival, Schubertiade Schwarzenberg og Menuhin Festival Gstaad.  Hans kærlighed til kammermusik har ført til samarbejde med en række fremragende internationale musikere, og i mange år har han arbejdet sammen med violinisten Nurit Stark. Han giver regelmæssigt ’Master-Classes’ i USA og i Europa, bl.a. ved Accademia Pianistica Internazionale ’Incontri col Maestro’ i Imola, Italien.

CD-indspilningerne på plademærkerne Claves Records, AEON, BIS og Genuin af værker af Bach, Couperin, Beethoven Schubert, Schumann, Busoni, Enescu, Messiaen, Cage og Gubaidulina har fået begejstrede anmeldelser i musikpressen.

Siden 2012 har Cédric Pescia været professor ved ’Haute Ecole de Musique de Genève’

 

Program:

Rebecca Clarke (1886-1979): Sonate for cello og klaver (1919) 23`

Impetuoso – poco agitato
Vivace
Adagio – Agitato – commodo quasi pastorale – quasi fantasia – Agitato

 

Franz Schubert (1797-1828): Sonate i a-mol “Arpeggione Sonate” for cello og klaver D821 (1824) 26`

Allegro moderato
Adagio
Allegretto 

pause-

Elisabeth Lutyens (1906-1983): 9 bagatelles for cello og klaver Op. 10  8`

Molto moderato
Adagio
Allegretto grazioso
Poco allegro
Piacevole
Allegro ma non troppo
Solenne
Commodo
Andante

 

Dmitri Sjostakovitj ( 1906-1975): Sonate for cello og klaver i d-mol Op. 40 (1934) 29`

Allegro non troppo
Allegro
Largo
Allegro

 

Natalie Clein, cello

 

Cedric Pescia, klaver

 

Detaljer

Dato:
juli 20
Tidspunkt:
19:30 - 21:30
Pris:
150Kr.
View Begivenhed Website

Arrangør

Fanø Sommerkoncerter
Telefon:
+4551509399
E-mail:
info@fanokoncerter.dk
View Arrangør Website

Sted

Nordby kirke
Hovedgaden 105A
Fanø, 6720 Danmark
+ Google Maps
DanishEnglishGerman