Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Trio Vitruvi og Marie Louise Broholt Jensen, bratsch – Nordby kirke

tirsdag 27. juli 2021 -19:30 - 21:30

150Kr.

Trio Vitruvi består af Niklas Walentin, violin, Jacob La Cour, cello og Alexander McKenzie, klaver. De tre unge musikere har spillet sammen siden sommeren 2013, hvor de vakte stor opmærksomhed ved deres debut ved Festspiele “Junge Elite 2013” i Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Ved P2s Kammer-musikkonkurrence 2014 vandt Trio Vitruvi ikke blot juryens, men også publikums hjerter og løb med både 1. prisen og Publikumsprisen. Ved prisoverrækkelsen beskrev juryen Trio Vitruvi som “… et helt ekstravagant ensemble” – ”Trioen er sammensat af tre individuelle solister, som tilfører det kammermusikalske samspil en varme, energi og et overskud, som sjældent ses og høres – essensen af kammermusik. De spiller med en brændende entusiasme og musikalsk integritet og giver deres publikum en enestående oplevelse og dyb forståelse af musikken.” Kort tid efter P2 Konkurrencen vandt Trio Vitruvi førsteprisen i Den 15. Internationale Jurmala Musikkonkurrence i Letland. Siden da har trioen været et af de mest efterspurgte ensembler i Danmark, og trioen har givet koncerter rundt omkring i Europe samt i Kina i koncertsale som Mariinsky Teatret, Sankt Petersborg, Salle Cortot, Paris, Tivolis Koncertsal og på Schloss Grafenegg i Østrig.

I november 2015 spillede Trio Vitruvi Beethovens Tripelkoncert med Adam Fischer og Danmarks Underholdnings-orkester. Efter opførelsen talte Maestro Fischer om: “Den unge Trio Vitruvi viste i deres helt egen og medrivende stil de højeste tekniske og musikalske kvalitieter – Jeg kan anbefale dem overalt.” I januar i 2018 spillede Trio Vitruvi for første gang i Londons vidunderlige Wigmore Hall med forudgående live-optræden på BBC Channel 3, og de blev straks geninviteret til en koncert i begyndelsen af 2019. Trio Vitruvis amerikanske debut fandt sted i Weill Recital Hall at Carnegie i New York den 17. april 2018. De tre unge musikere har oppebåret Kulturstyrelsens store 2-årige arbejdslegat “Den unge elite”. Desuden nyder trioens to strygere godt af generøse instrumentudlån fra Augustinus Fonden: Niklas Walentin spiller på en violin af Joannes Franciscus Pressenda / Q. Raphael, Torino 1837, og Jacob la Cour disponerer over en Giovanni Battista Ruggeri cello, Cremona 1700.

 

Marie Louise Broholt Jensen er bratschist og uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hos Prof. Tim Frederiksen og Prof. Lars Anders Tomter, samt på Shanghai Conservatory of Music hos Jensen Horn-sin Lam. Hun har optrådt som solist ved flere lejligheder, bla. med Odense Symfoniorkester og Tivolis Symfoniorkester. Marie Louise er meget engageret i kammermusik, og er yderst aktiv i mange forskellige sammenhænge. Som medlem af Nightingale String Quartet siden grundlæggelsen i 2007, har hun spillet koncerter i hele verden samt modtaget priser og anerkendelser i ind-og udland. Særligt kvartettens indspilninger af Rued Langgaards strygekvartetter, har sendt kvartetten til tops. Marie Louise er også engageret i “Keglebanetrioen” med pianisten Charlotte Thaning og klarinettisten Søren-Filip Hansen. Til daglig spiller Marie Louise fast i Odense Symfoniorkester, Helsingborgs Symfoniorkester, samt Cph Phil. Augustinus Fonden har generøst udlånt en italiensk bratsch fra 1718, bygget af Santino Lavazza, til Marie Louise.

 

 

Program:

Franz Schubert: Adagio og Rondo Concertante D. 487

  1. Adagio — attacca
  2. Rondo. Allegro vivace

 

Sune Martin: Nyt værk

Pause

Johannes Brahms: Klaverkvartet nr. 3 i c-mol op. 60

  1. Allegro non troppo
  2. Scherzo. Allegro
  3. Andante
  4. Finale. Allegro comodo

Detaljer

Dato:
tirsdag 27. juli 2021
Tidspunkt:
19:30 - 21:30
Pris:
150Kr.
Hjemmeside:
https://www.triovitruvi.com/

Arrangør

Fanø Sommerkoncerter
Telefon:
+4551509399
E-mail:
info@fanokoncerter.dk
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Nordby kirke
Hovedgaden 105A
Fanø, 6720 Danmark
+ Google Maps
DanishEnglishGerman